Marte Meo – metoden i Familiehuset

I Familiehuset anvender vi en videobaseret metode som kaldes Marte Meo-metoden.
Marte Meo betyder 'ved egen kraft' og bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation.

Marte Meo metoden er en meget konkret og løsningsorienteret metode, hvor vejledningen/rådgivningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos personerne.

Den tager udgangspunkt i det der lykkes i samspillet hos den voksne eller barnet og er således en positivt bekræftende metode til familiebehandling.

Videoen bruges som arbejdsredskab. Videooptagelse og analyse af samspil i almindelige dagligdags situationer gør det muligt at få øje på barnets og den voksnes sociale kompetencer m.m. og herfra sætte nye mål for hensigtsmæssig udvikling og samspil - trin for trin.

Ehlershjemmet, Havvejen 71, Sdr. Vilstrup, 6100 Haderslev, tlf.: 7458 2203, E-mail: info@ehlershjemmet.dk