Personalet

Vi er en dynamisk og alsidig sammensat personalegruppe, bestående af blandt andet pædagoger, socialrådgiver, psykolog, børneergoterapeut samt teknisk og administrativt personale. Herudover har vi tilknyttet eksterne psykologer, og samarbejder med sundhedsplejersker og personale fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning lokalt.
Vi er en social bevidst arbejdsplads med mennesker i skåne- og flexjob.
Ehlershjemmet ledes i det daglige af en forstander, som arbejder under ansvar over for en bestyrelse. De tre afdelinger har hver deres afdelingsleder. Nogle fagpersoner er tilknyttet alle tre afdelinger.

Psykologens arbejdsområder:

  • Psykologiske undersøgelser af børn med henblik på at afdække resurser og vanskeligheder.
  • Terapi med børn.
  • Psykologiske undersøgelser af forældre i forbindelse med forældreevneundersøgelser.
  • Støttende samtaler med forældre, når det vurderes hensigtsmæssigt.
  • Supervision af personalet i forhold til arbejdet omkring familier og børn.
  • Oplæg i forhold til vidensdeling på teammøder.

Børneergoterapeutens arbejdsområder:

  • Vurderinger af børn på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau med henblik på at afdække resurser og vanskeligheder samt for at give forslag til generel og specifik stimulering i hverdagen
  • Rådgivning og vejledning til familier i Familiehuset, og til personalet i forhold til deres arbejde i familierne og med børnene i deres hverdagsaktiviteter
  • Analyser, vurderinger og ændringer af omgivelserne udendørs og indendørs med henblik på optimale pædagogiske og terapeutiske muligheder for aktivitet og handling
  • Terapi med børn og forældre i Familiehuset og Den eksterne Afdeling sammen med pædagogerne:
    • I de enkelte familier
    • Til vandaktivitet i lokal svømmehal >>
    • Mor-/barngymnastik – ”Stimulastik” i aktivitetsrum i Familiehuset >>  
  • Oplæg i forhold til vidensdeling på teammøder.

På Ehlershjemmet holder vi pædagogiske dage, fælles faglige kurser og teammøder med henblik på vidensdeling. Personalet er også på mange kurser, efter- og videreuddannelser. Personalet får supervision ved eksterne psykologer, og personalet formidler deres viden og erfaring gennem foredrag, undervisning, konsulentbistand samt skriver artikler til fagblade.

Ehlershjemmet, Havvejen 71, Sdr. Vilstrup, 6100 Haderslev, tlf.: 7458 2203, E-mail: info@ehlershjemmet.dk