Livshistoriebøger

Vi udarbejder en ”Livshistoriebog” med hver enkelt familie. Livshistoriebogen bliver et redskab i vores pædagogiske arbejde og laves sammen med familien.

Der er flere aspekter i målsætningen ift. brug af netop dette redskab, og Livshistoriebogen har således flere funktioner.

 

Den er et redskab i det pædagogiske arbejde med henblik på at ”give forældrene nye erkendelser, nye indsigter, nye former for dokumentation, og udvikle en gyldighed om den praksis, de selv står for.” ( Per Schultz Jørgensen).

Derudover bliver bogen en form for ”vidne til mit liv”. Dermed menes, at der via fortællinger og billeder vil være en beskrivelse og en dokumentation over en periode af familiens liv og være en værdifuld fortælling for barnet senere i livet.
Som nævnt andre steder på hjemmesiden, arbejder vi ud fra en model, som vi kalder lagkagemodellen. En model – hvor de forskellige ”lagkage-stykker” repræsenterer områder, som vi skal afklare ift den enkeltes forældrekompetence. De områder, hvor Livshistoriebogen kan være aktuel som pædagogisk redskab, er i første omgang eksempelvis Opvækst og indsigt i egen situation og Parforhold og netværk.
Den indsigt, der gerne skal følge med, når forælderen fortæller sin egen historie og samtidig får mulighed for at reflektere over ”sin bagage” sammen med personalet, medfører så, at der kan trækkes tråde mellem fortid – nutid og fremtid, ment på den måde, at den større bevidsthed og selvforståelse danner grundlag for overvejelser om, hvordan man så ønsker, ens eget barn skal vokse op. Hvordan skaber forældrene gode og stimulerende udviklingsbetingelser for deres barn, og hvad betyder forældrenes egen opvækst i forhold til deres eget forælderskab.

 

I praksis ser det sådan ud, at vi tager udgangspunkt i et interview, hvor forælderen fortæller sin egen historie – sin egen livshistorie. Resultatet kan variere meget ud fra den enkeltes baggrund. 
Ved at være nænsomme i samspillet og være i processen sammen med forældrene på en måde, hvor tiden ikke bliver afgørende, oplever vi, at historien danner grundlag for gode refleksioner.
Alt efter indholdet i historien benytter vi os af uddybende interviews, hvor vi i fællesskab går ind på de områder og oplevelser, som kan være af betydning – både for den enkelte og ligeledes for udviklingen af de nødvendige kompetencer ift forælderskabet.
Denne proces ses give en større selvindsigt og selvforståelse, og ligeledes at være en god indfaldsvinkel ift de lagkagestykker, der eksempelvis omhandler Tilknytning/følelsesmæssige relation – Opfyldelse af barnets behov/tilsidesættelse af egne – barnets udvikling m.fl.
Forældrenes livshistorie indsættes i Livshistoriebogen, og med afsæt i denne snakker vi om, hvordan forældrene kan være med til at ændre de livsmønstre, som er destruktive ift børns udvikling – og ”Når jeg nu har den historie med mig, som jeg har, hvad kan jeg så gøre anderledes”.
De redskaber, der tages i anvendelse, for at arbejde med eksempelvis barnets udvikling og tilknytning – såsom Vandaktivitet og Stimulastik –  indgår ligeledes i Livshistoriebogen. Der er i Familiehuset udarbejdet en manual ift Vandaktivitet og Stimulastik, som familien får udleveret til Livshistoriebogen, og personalet sørger for at der undervejs bliver taget billeder, som indgår i bogen.

 

Ligeledes er der manualer og billeder af puslesituationer, bad, den gode kontakt osv,, som danner grundlag for den fortsatte dialog mellem forældre og personale, og som er med til at skærpe opmærksomheden på den gode kontakt og de praktiske arbejdsprocesser.

 

Med denne fortsatte udarbejdelse af Livshistoriebogen bliver den også en fortælling for barnet – en dokumentation af et kapitel i dets liv. Der bliver taget billeder og skrevet historier fra dagligdagen. Nogle forældre vælger en sang til barnet, som de sætter ind i bogen – og en enkelt mor har selv skrevet en lille morgensang til sit barn. En anden har skrevet et lille kapitel til sin søn om, hvorfor hun har valgt at være i Familiehuset og ligeledes fortalt om, hvad hun og sønnen har fået ud af opholdet.

 

Der bliver - under langkagestykket Netværk – lavet et sociogram, hvor såvel det private som det offentlige netværk bliver registreret. Dette giver bl.a. et godt indblik i netværkets omfang og brugbarhed – eller netværkets styrke eller skrøbelighed.
Endelig bliver de forskellige interviews, som personalet tager med familierne, sat ind i bogen, så det bliver forældrenes egen fortælling ift afklaringen af deres kompetencer. Vi har oplevet, at en ung mor har brugt bogen i forbindelse med et statusmøde med kommunen. Vi ser ofte, at møderne kan være angstprovokerende for den enkelte, da de altid er forbundet med en vurdering af forældrene. Ved at tage udgangspunkt i Livshistoriebogen har familien såvel en struktureret tekst som en masse billedmateriale at tage udgangspunkt i, hvilket både giver dem en større ro og et større engagement

 
 
Til forside
Udskriv siden
Sideoversigt
Ehlershjemmet // Havvejen 71, Sdr. Vilstrup, 6100 Haderslev // Tlf.: 7458 2203 // E-mail: info@ehlershjemmet.dk